 |
Vandløbsøkologiske studier af invertebratfaunaen i - et typisk bornholmsk sprækkedalsvandløb af Preben Kristensen pk@ringeby.dk |
.jpg) |
|
|
Vandløbsøkologiske studier af invertebratfaunaen i - et typisk bornholmsk sprækkedalsvandløb af Preben Kristensen pk@ringeby.dk |
|
Bornholm ligger isoleret i Østersøen, med ca. 35 km til nærmeste kyst i Sverige mod NV, og ca. 85 km til Rügen i Tyskland mod SV (fig. 001).
Som det eneste sted i Danmark er undergrunden fast og består af grundfjeld (gnejs og granit), kun dækket af et tyndt morænelag fra sidste istid. Klippen er dog på den sydlige del af øen dækket af yngre aflejringer af porøse sandsten og skifer (alder ca. 500 mio. år). På vestkysten, mellem Rønne og Hasle, findes desuden endnu yngre aflejringer af især sand fra jura- og kridttiden for godt 100 mio. år siden (Gravesen, 1996).
Bornholm blev som en horst hævet op fra undergrunden i Mesozoikum ved de brudlinjer, der har givet øen dens karakteristiske form. Bornholm består på den nordlige del af et relativt fladt plateau på øens midte. Ude mod kysten falder terrænet brat, og vandløbene har derfor meget ofte stort fald nær udløbet og ringe fald øverst oppe i vandløbene. Dette forhold er markant anderledes end de fleste vandløbssystemer i det øvrige land, der har det største fald i terræn i kildeområderne, og gradvist ringere fald i terræn ned mod udløbet. På det, som bornholmerne kalder ”sydlandet”, dvs. syd for linjen Rønne-Nexø, er landskabet ganske fladt, og vandløbene snor sig her roligt ud mod kysten (fx Øle Å og Læså), se det topografiske kort, fig. 002.
Gå til næste afsnit (Beskrivelse af Kobbeå vandløbssystemet)
Gravesen, P. (1996): Geologisk set: Bornholm. En beskrivelse af områder af national geologisk interesse. 208 pp. Miljø- og Energiministeriet; Skov- og Naturstyrelsen og Geografforlaget
.gif){kind=small}