 |
Vandløbsøkologiske studier af invertebratfaunaen i - et typisk bornholmsk sprækkedalsvandløb af Preben Kristensen pk@ringeby.dk |
.jpg) |
|
|
Vandløbsøkologiske studier af invertebratfaunaen i - et typisk bornholmsk sprækkedalsvandløb af Preben Kristensen pk@ringeby.dk |
|
Sammenligning af Kobbeå med andre BORNHOLMSKE sprækkedalsvandløb
Oversigtsdata (fysisk-kemiske og biologiske parametre) for 22 bornholmske vandløb på nordøstkysten findes i tabel 26, og en faunaliste findes i tabel 27. Disse data stammer fra en svensk undersøgelse, foretaget i 1982 (Brönmark et al., 1984) og er input data til de følgende similaritetsberegninger. Fig. 221 viser placeringen af de 22 vandløb.
Der er stor forskel på de undersøgte vandløb. Oplandsarealets størrelse varierer således fra 0,6 km2 for det mindste og helt op til 25,1 km2 for det største vandløb, og denne forskel afspejlede sig også i sammensætningen af vandløbenes invertebratfauna. Antallet af taxa i de enkelte vandløb varierede mellem 8–24, og et modificeret DVFI beregnet på materialet varierede mellem 4-7 (tabel 26).
Clusteranalysernes dendrogrammer, baseret på similaritetsberegninger efter Czekanowsky, Bray-Curtis og Euclidean distance viste, at de to sidstnævnte var klart bedst egnede til at adskille vandløbene i distinkte grupper. MDS plottene, på basis af similatitetsberegninger efter Bray-Curtis og Euclidean distance beregninger, viste begge god overensstemmelse, hvad angår adskillelsen i hovedgrupper af vandløb. Imidlertid viste Euclidean distance beregningerne sig at være bedst egnede til at inddele vandløbene i undergrupper. Ikke alene viste MDS plottene den laveste stress værdi på 0,13 for Euclidean distance beregningerne mod 0,18 for Bray-Curtis beregningerne, men også clusteranalyserne synes at være bedre til en inddeling af vandløbene i distinkte grupper, hvorfor beregningerne efter Euclidean distance i det følgende danner basis for tolkningerne.
Clusteranalysens dendrogrammer (fig. 222) inddeler vandløbene i 2 hovedclustere.
Venstre hovedcluster:
Clusteren til venstre i diagrammet består af 7 vandløb, og disse er yderligere inddelt i 2 undergrupper på hhv. 4 og 3 vandløb. Gruppen med 4 vandløb består af vandløbene 13 (Kobbeå), 21 (Gyldenså), 7 (Døndal Å) og 11 (Bobbeå) og udgør herefter gr. 1a. Denne gruppe omfatter de største af sprækkedalsvandløbene med oplandsarealer på 20,2 km2 i middel (variation: 12,6 km2 – 25,1 km2).
Den anden undergruppe, bestående af 3 vandløb, udgør gr.1b. Det er vandløbene 16 (Kelseå), 4 (Tejn Å) og 6 (Baggeå /Møllegård Bæk), der består af mindre sprækkedalsvandløb med et middeloplandsareal på 7,9 km2 (variation: 2,6 km2 - 12,4 km2).
Vandløbene i gr. 1a og gr.1b er meget forskellige fra alle øvrige vandløb og danner tilsammen vandløbsgruppen gr. 1.
Højre hovedcluster:
Den anden (højre) hovedcluster har adskillige underinddelinger. Fra venstre i denne findes en cluster bestående af 8 vandløb (gr. 2), omfattende vandløbene 3 (Møllegårds Bæk), 19 (Sølyst Bæk), 9 (Vasebæk), 20 (”Bølshavn”), 1 (Kampeløkke Å), 10 (Storefos), 2 (Ålebæk/Bakkebæk) og 17 (Risebæk). Disse vandløb er endnu mindre end vandløbene i gr. 1b, idet middelstørrelsen af oplandene kun er 3,2 km2 (variation: 1,3 km2 – 8,0 km2).
Efter disse vandløb følger i dendrogrammet til højre herfor en række vandløb uden de store fællestræk. De 5 af disse udgør gr. 3, nemlig vandløbene 5 (Blåkilde Bæk), 8 (Vårbæk), 18 (Klintebæk), 14 (Tornebæk) og 15 (Strandby Bæk). Et fællestræk for disse vandløb er, at de er ganske små, fra 0,6 km2 – 1,4 km2, med en middelstørrelse af oplandsarealet på kun 1,1 km2.
Endelig befinder der sig 2 vandløb ude på fløjen, der er vidt forskellige fra hinanden og alle øvrige. Begge vandløbene ret store. Vandløb 12 er Melsted Å, der har et oplandsareal på 5,2 km2, mens vandløb 22 er Vaseå, der har et oplandsareal på 13,9 km2. Disse vandløb synes at falde helt ”udenfor” inddelingen baseret på similaritet, hvilket imidlertid kan forklares ud fra deres forureningsmæssige historie.
Betragtes nu MDS plottet (fig. 223), baseret på de foregående beregninger af Euclidean distance, ses at clusterdiagrammets hovedgrupper let kan identificeres. Fig. 224 viser samme plot, dog er grupperne farvekodede således:
Øverst tv. i diagrammet findes de 4 store sprækkedalsvandløb, som udgør gr. 1a (lys grøn). Kobbeå befinder sig helt oppe i venstre hjørne af denne gruppe. Under disse vandløb befinder sig de 3 vandløb i gr. 1b (mørk grøn). Midt i figuren ses en større gruppe, der udgøres af vandløbene i gr. 2 (rød), og nede i højre hjørne ligger de 5 vandløb, der er samlede i gr. 3 (turkis). Øverst til højre, helt isoleret, befinder ”outsider” vandløbene 12 og 22 sig (grå). Ud fra MDS plottet alene kunne man umiddelbart synes, at vandløb 8 (Vårbæk) måtte høre ind under gr. 2, men dendrogrammet (fig. 222), der ligger bag MDS plottet viser, at dette vandløb har mere lighed med vandløbene i gr. 3, hvor den følgelig er placeret. Som det senere skal ses, er der andre gode grunde til at placere Vårbæk under gruppe 3.
For lettere at få et indtryk af, hvordan forskellige fysisk-kemisk-biologiske faktorer fordeler sig indenfor vandløbsgrupperne, har jeg valgt at udtrykke størrelsen af faktoren i ”boblernes” størrelse i de følgende diagrammer. Boblernes størrelser er valgt sådan, så man får et udtryk for forskellene indenfor den valgte faktor. De eksakte værdier findes i tabel 26.
Vandløbsareal (fig. 225). Størrelsen af ”boblerne” i figuren viser grafisk vandløbsarealets størrelse. Som gruppe skiller gr.1 sig ud ved at have de største vandløb, men også ”outsider” vandløbet 22 Vaseå er ganske stort. De to største vandløb er13 Kobbeå (10,4 x 1000 m2) og 21 Gyldenså (12,8 x 1000 m2) skiller sig ud, mens det mindste vandløb 15 Strandby Bæk kun dækker 0,1 x 1000 m2. I middel er vandløbsarealerne således:
gr.1a – 8,2 x 1000 m2;
gr.1b – 4,3 x 1000 m2
gr. 1 – 6,5 x 1000 m2 (= gr. 1a + gr. 1b)
gr. 2 – 2,0 x 1000 m2
gr. 3 – 0,4 x1000 m2
Oplandsstørrelse (fig. 226). Denne inddeling er omtrent som ovenstående, blot er de to faktorer som det ses ved sammenligning med fig. 225 ikke i alle tilfælde proportionale. De 4 hovedgrupper adskiller sig fra hinanden ved deres størrelse af oplandet, hvor gr. 1a har et middelopland på 20,2 km2 og gr. 1b har et middelopland på 7,9 km2. Middeloplandsstørrelsen for gr. 1a og gr. 1b tilsammen (= gr. 1) er 14,9 km2 i middel. Oplandsstørrelsen for gr. 2 og gr. 3 er hhv 4,8 km2 og 1,1 km2. ”Outsider”-vandløbene 12 (Melsted Å) og 22 (Vaseå) har oplande på hhv. 5,2 og 13,9 km2. Mindste oplandsstørrelse har 5 Blåkilde Bæk (gr. 3) med 0,1 km2, og største har 21 Gyldenså (gr. 1a) med 25,1 km2, og herefter følger 13 Kobbeå (gr. 1a), der med sine 24,5 km2 blot er en smule mindre.
Bredde (fig. 227). Vandløbsbredden er faldende ned gennem grupperne, således at forstå at gr. 1 har i middel de bredeste vandløb og gr. 3 de smalleste vandløb. Middel for de enkelte grupper er som følger: gr. 1 – 1,8 m; gr. 2 – 1,1 m og gr. 3 – 0,5 m. Mindste vandløbsbredder er 0,1 m (15 Strandby Bæk, gr. 3), mens den største er 2,6 m (13 Kobbeå, gr. 1a).
Dybde (fig. 228). Billedet er her omtrent som for vandløbsbredden. Middel for gr. 1, gr. 2 og gr. 3 er hhv. 9,3cm, 6,1 cm og 4,0 cm. Dybden varierer mellem 10 Storefos (2 cm) og 6 Baggeå/Møllegårds Bæk og 13 Kobbeå, der hver har 13 cm vanddybde.
Bredde x dybde (fig. 229). For bedre at diskriminere vandløbsstørrelsen er vandløbets bredde x dybde (vandløbets tværsnitsareal) angivet i figuren. Her skiller gr. 1 sig som helhed klart ud fra de øvrige, idet middel for de tre grupper er hhv. 1801 cm2, 696 cm2 og 228 cm2. Mindste vandløb efter disse normer var 15 Strandby Bæk med et tværsnitsareal på kun 30 cm2, mens det største var 13 Kobbeå med et tværsnitsareal på 3380 cm2.
Beskygning (fig. 230). Beskygningen af de 22 vandløb på den grove og noget subjektive skala fra 0= ingen til 2= fuldt udskygget, viser ingen markante forskelle mellem grupperne. Gr. 1 havde ingen fuldt lysåbne vandløb, mens gr. 2 og gr. 3 havde hhv to og ét. 13 Kobbeå var fuldt beskygget.
PH (fig. 231). Variationen indenfor denne faktor var lille vandløbene imellem. Der var ikke markante forskelle grupperne imellem, og middelværdierne for de 3 grupper var hhv. 8,30; 8,24 og 8,20. Laveste værdi havde ”outsider” vandløbet 22 Vaseå med pH = 7,9, mens 6 vandløb hver (her i blandt 13 Kobbeå) havde den højeste værdi pH = 8,4.
Ledningstal (fig. 232). Ledningstallet viste en tendens til højere værdier ned gennem grupperne. Middel for gr. 1 til gr. 3 var hhv. 53, 59 og 64 mS/m. Laveste værdi havde 11 Bobbeå med K20=46 mS/m, mens den højeste blev målt for 8 vårbæk med K20 = 80 mS/m. I 13 Kobbeå måltes ledningstallet til 55 mS/m, der var tæt på middel for gruppen.
NO3 (fig. 233). Der var en klar tendens til at NO3 koncentrationen øgedes ned gennem grupperne. Gr. 1a (de store sprækkedalsvandløb) havde i middel de laveste koncentrationer på kun 3,2 mg NO3/l, mens gr. 1b (de mellemstore sprækkedalsvandløb) havde en noget højere middelkoncentration på 6,3 mg NO3/l. Gr. 1 som helhed lå på en middelkoncentration på 4,5 mg NO3/l. Gr. 2 havde 6,3 mg NO3/l, mens koncentrationen i gr. 3 lå på 7,2 mg NO3/l. Variationen for denne faktor var fra 1,5 mg NO3/l for ”outsider” vandløbet 22 Vaseå til 9,8 mg NO3/l for 8 Vårbæk i gr. 3. I Kobbeå fandtes 3,9 mg NO3/l.
Antal taxa (fig. 234). Ser man på antallet af taxa, så er der en tydelig tendens til et faldende antal taxa ned gennem grupperne. Middel (min. - max.) for gr. 1a er 22,0 (20-24) taxa, gr. 1b har 21,0 (18-24) taxa, gr. 2 har 15,3 (10-15) taxa og gr. 3 har 10,2 (8-14) taxa). Vandløbene 12 og 22 har hhv. 19 og 16 taxa, hvilket svarer til vandløbene i gr. 1 og gr. 2. Flest taxa havde 6 Baggeå/Møllegårds bæk og 13 Kobbeå (begge i gr. 1) med hver 24, færrest havde 8 Vårbæk (gr. 3) med 8 taxa.
Antal positive diversitetsgrupper for beregning af DVFI (fig. 235). Indenfor denne faktor er antallet faldende ned gennem vandløbsgrupperne. Gr. 1 har i middel 8,9 positive diversitetsgrupper, gr. 2 har 5,3 mens gr. 3 kun har 3. Laveste antal positive diversitetsgrupper har 14 Tornebæk i gr. 3, højest har 6 Baggeå/Møllegårds Bæk i gr. 1 med 12. Kobbeå har til sammenligning 8.
Antal negative diversitetsgrupper for beregning af DVFI (fig. 236). Halvdelen af vandløbene havde ingen negative diversitetsgrupper. Mest iøjnefaldende er nok, at "outsider" vandløbene 12 Melsted Å og 22 Vaseå ligger højt med hhv. 2 og 3. Kobbeå havde 1 negativ diversitetsgruppe.
Antal taxa der ikke indgår i beregning af DVFI (fig. 237). Andelen af denne gruppe øges fra gr. 1 (38 %) over gr. 2 (46 %) til gr. 3 (58 %). Det relative antal af denne faktor siger noget om, hvor mange inddifferente arter der findes, og her iblandt er der mange "sø-dyr". I 13 Kobbeå var andelen af dyr, der ikke indgår i DVFI indekset 42 %.
DVFI (fig. 238). På basis af faunalisten kan der beregnes et modificeret DVFI for de enkelte vandløb. For indexet er der en tendens til, at værdien falder ned gennem grupperne, idet middel DVFI (min - max) for de enkelte grupper fordeler sig som følger. Gr. 1a: 6,3 (6-7); gr. 1b: 6,3 (5-7); gr. 2: 5,5 (4-6) og gr. 3: 4,2 (4-5). Outsidervandløbene 12 og 22 har lave modificerede DVFI værdier på hhv. 5 og 4.
Ovenstående ”boble”-MDS plot viser klart, at grupperingen i høj grad er relateret til vandløbenes størrelse.
For bedre at få en forståelse for karakteristiske forskelle mellem de store og små vandløb, har jeg afbildet forskellige fysisk-kemiske-biologiske parametre som funktion af vandløbenes størrelse, idet netop vandløbenes størrelse har en helt afgørende betydning for den biologiske struktur. I den svenske undersøgelse (Brönmark et al., 1984), hvis datamateriale ligger bag denne sammenligning af bornholmske sprækkedalsvandløb, opgøres vandløbssystemernes størrelse ved vandløbsarealet. Afbildes vandløbsarealet som funktion af oplandsarealet, der er kartografisk opmålt af BRK, fås ikke uventet en lineær korrelation (fig. 239). Imidlertid er denne korrelation langt fra perfekt, hvilket hovedsageligt skyldes at metodikken i forbindelse med beregning af vandløbsarealet (se under afsnittet ”materialer og metoder”) er fejlbehæftet. Derfor vil der i det følgende blive korreleret til oplandsarealet i karakteristikken af vandløbenes fysisk-kemisk-biologiske parametre, idet denne størrelse kan opgøres rimeligt præcist.
Følgende parametre øgedes øgedes proportionalt med oplandsarealet: antal taxa (fig. 240); DVFI (fig. 241); vandløbsdybde (fig. 242) og vandløbsbredde (fig. 243), mens koncentrationen af kvælstof (NO3) (fig. 244) og ledningstal (fig. 245) forholdt sig omvendt proportionalt med oplandsarealet. Beskygning (fig. 246) og pH (fig. 247) var derimod uafhængige af oplandsarealet.
Gruppe 1: De store og mellemstore sprækkedalsvandløb
Gr. 1a, der indeholder de store sprækkedalsvandløb 6 Døndal Å, 11 Bobbeå, 13 Kobbeå og 20 Gyldenså, har 9 taxa til fælles, og heraf kan de 5 (55 %) henføres til positive diversitetsgrupper i DVFI, mens der ikke er negative diversitetsgrupper. Af taxa, der ikke er fundet i nogen af disse vandløb er fundet 25, heraf er 24 % positive diversitetsgrupper og 14 % negative.
Af unikke taxa for disse vandløb findes flg. 3: Leuctra hippopus, Rhyacophila nubila og Gerris gibbifer. Heraf er de 2 førstnævnte rentvandsdyr, mens den sidste art er en ”skøjteløber” art, der er karakteristisk i vandløbenes modne strækninger jfr. Moog (1995). At Leuctra hippopus ikke er taget i andre vandløb beror nok på tilfældigheder, da denne art er vidt udbredt på Bornholm. Indsamlingen af faunaprøver i juni ligger lige omkring det tidspunkt, hvor flyvetiden for denne art slutter. Rhyacophila nubila er derimod karakteristisk for de største sprækkedalsvandløb og findes ikke i de små vandløb.
Gr. 1b, der består af de 3 mellemstore sprækkedalsvandløb 4 Tejn Å, 6 Baggeå/Møllegårds Bæk og 16 Kelseå, har 11 fælles taxa, hvoraf de 8 (73 %) kan henføres til positive diversitetsgrupper. Der var ingen negative diversitetsgrupper. Af taxa, der ikke blev registreret i disse vandløb, var de 24 % positive og 24 % negative diversitetsgrupper.
Denne vandløbsgruppe indeholder ligeledes 3 unikke taxa: Stenophylax permistus, Eloephila sp. og Scleroprocta sp. Vårfluen angives som almindelig i bornholmske vandløb af Stoltze (1982), hvilket nok skal tages med et gran salt (se det specielle afsnit). De øvrige to taxa er stankelben tilhørende familien Limoniidae.
Fællesgruppen (gr. 1), bestående af gr. 1a og gr. 1b, dvs. store og mellemstore egentlige sprækkedalsvandløb, indeholder udover de ovenfor nævnte taxa følgende 5 arter, der ikke er fundet i de øvrige vandløb:
Ephemera danica,
Agapetus fuscipes,
Silo pallipes,
Halesus radiatus,
Polycentropus flavomaculatus,
Af disse er de 4 førstnævnte positive diversitetsgrupper i DVFI. Ephemera danica og Agapetus fuscipes henføres til NG 1 i DVFI, Silo hører under NG 2 mens de sidste to arter kommer ind under NG 3.
Fælles for vandløbsgruppen er den artsrige rentvandsfauna, der viser at vandløbene er uden de store eksterne påvirkninger, og/eller at vandløbene har en god selvrensningsevne overfor organisk tilledning. Samtlige vandløb er da også karakteriserede ved et stort længdefald i forhold til terræn.
Gruppe 2: mindre vandløb med nogen rentvandsfauna, meget sjældent udtørrende.
Denne gruppe på 8 vandløb indeholder ingen unikke taxa, dvs. taxa, der ikke er fundet i nogen af de øvrige vandløb.
Gruppen indeholder en del rentvandsarter, dog ikke nær så mange som gr. 1. Nogle af de arter, som findes i gr. 1, men ikke findes i gr. 2, er knyttet til lidt større vandløb, hvilket er en del af grunden til, at de ikke findes i denne gruppe. Af disse arter kan nævnes Ephemera danica og Polycentropus flavomaculatus. Gruppen er ganske homogen, og fælles for disse vandløb er, at de meget sjældent tørrer ud, idet dette ville have reduceret antallet af (iltkrævende) rentvandsarter.
Gruppe 3: små vandløb med ringe udviklet rentvandsfauna, og som jævnligt tørrer ud.
I gruppen findes flg. unikke taxa:
Lymnaea palustris,
Nemoura cinerea,
Copelatus haemorrhoidalis, (vandkalv, Dytiscidae)
Agabus sp.
Limnephilus lunatus
Tipula sp.
Pilaria sp.
Heraf henføres Nemoura cinerea og Limnephilus lunatus som positive diversitetsgrupper i DVFI. Karakteristisk er det dog, at samtlige unikke taxa i denne gruppe er karakteristiske for stillestående eller svagt rindende vand.
Disse vandløb er ganske små, og faunasammensætningen med mange ”søarter” tyder på, at de alle jævnligt er udsatte for udtørring.
”Outsider”vandløbet Melsted Å
Fra Melsted Å er der ikke fundet unikke taxa, dvs taxa, der ikke er fundet i de øvrige vandløb, på trods af at der er fundet relativt mange (19) taxa.
Vandløbet er med sine 5,2 km2 opland en smule mindre end middelstørrelsen af de undersøgte vandløb. Imidlertid er de fysiske forhold i vandløbet særdeles gode, idet vandløbet på den nederste strækning på ca. 1,5 km løber naturligt i en skovklædt sprækkedal, der minder meget om Kobbedalen (blot mindre). Fraværet af karakteristiske arter som Leuctra fusca og L. hippopus, Limnius volckmari, Rhyacophila fasciata, Chaetopteryx villosa, Silo pallipes og Sericostoma personatum virker umiddelbart uforståeligt. BRK har op gennem 80-erne flere gange undersøgt vandløbet, der altid har virket underligt fattigt på rentvandsarter. Efter at have set lignende tilfælde fra Fyn har amtet efterfølgende konkluderet, at vandløbet formentlig har været forurenet med sprøjtegifte fra en maskinstation, der ligger ca. 2 km opstrøms udløbet (Klavs Nielsen, BRK, pers. opl.).
I april 2003 indsamlede jeg faunaprøver i Melsted Å på den ca. 1,5 km lange strækning fra Østerlars-Gudhjem landevejen og ned til udløbet i Melsted By i forbindelse med en undersøgelse af Rhyacophila’s udbredelse i vandløbet. Ved denne undersøgelse fandt jeg både Rhyacophila fasciata og R. nubila, og sidstnævnte er lidt atypisk i det relativt lille vandløb. På samme måde er også forekomsten af Polycentropus flavomaculatus, der med få undtagelser også kun findes i de største af Bornholms vandløb. Den fandtes heller ikke i 1982-undersøgelsen. Endvidere kan nævnes, at jeg fandt slørvingerne Leuctra hippopus, Capnia bifrons og Brachyptera risi, der alle betragtes som rheophile rentvandsarter. De blev heller ikke fundet i 1982. At de to sidstnævnte ikke blev fundet i 1982 kan skyldes, at deres flyveperiode for længst var overstået, og at der ikke findes larver på det tidspunkt i juni måned, hvor svenskerne tog deres faunaprøver. Af vårfluearter, der ikke blev fundet i 1982, men som blev fundet i april 2003 kan nævnes: Hydropsyche saxonica, Sericostoma personatum, Chaetopteryx villosa, Halesus radiatus og Silo pallipes. Og endelig fandt jeg Elodes minuta. Med det bestemmelsesniveau, der benyttedes i Brönmark et al. (1984) blev der i 2003 registreret 28 taxa. Heraf var der 11 positive diversitetsgrupper og 2 negative diversitetsgrupper, og det modificerede DVFI på dette materiale er beregnet til 6. Alt i alt er Melsted Å i dag et rigtig pænt vandløb, med mange fine rentvandsarter. Det ser ud til, at vandløbskvaliteten i dette vandløb er ganske væsentligt forbedret i 20-års perioden.
”Outsider”vandløbet Vaseå.
Vaseå er et efter bornholmske forhold relativt stort vandløb (det 4. største af de her undersøgte sprækkedalsvandløb), men indeholder i forhold til størrelsen relativt få taxa, nemlig 16. Af unikke taxa for Vaseå er fundet:
Hydracarina indet.
Haliplus lineatocollis
Heraf er Hydracarina en gruppe, der bør kunne findes i samtlige de øvrige vandløb, men som formentlig har undgået indsamling på grund af den store maskevidde (0,6 mm) i den benyttede ketsjer. Haliplus lineatocollis er en bille, der er knyttet til middelstore vandløb samt søers littoralzone (Moog, 1995).
Vandløbet indeholder en fauna, der er fattig på rentvandsarter. En hel række arter, som man ville forvente at finde i sprækkedalsvandløb af dén størrelse, mangler: Eiseniella tetraedra, Gammarus pulex, Baetis rhodani, Leuctra fusca, Leuctra hippopus, Hydraena gracilis, Elmis aenea, Limnius volckmari, Hydropsyche siltalai, Potamophylax cingulatus, Chaetopteryx villosa, Silo pallipes og Sericostoma personatum.
BRK har i adskillige tilfælde op gennem 1970-erne og begyndelsen af 1980-erne konstateret forurening af vandløbet fra forlystelseshaven ”Brændesgårdshaven” (”Joboland”), der har udledt urenset spildevand direkte til vandløbet (Klavs Nielsen, BRK, pers. opl.).
Jeg har ikke undersøgt vandløbskvaliteten i Vaseå her omkring år 2000, så det vides ikke, om der i dette vandløb er sket forbedringer, som tilfældet har været for Melsted Å’s vedkommende.
Tabel 28 viser den dominerende ernæringstype for de taxa der indgår i materialet, på basis af oplysninger fra Moog (1995). Mange dyr ernærer sig af flere typer fødeemner, hvorfor inddelingen til en vis grad er baseret på et skøn. For de taxa, hvor ernæringen er meget divers, er ernæringstypen imidlertid kategoriseret som omnivor. Ernæringstyperne omfatter flg. grupper:
Shr Shredders, iturivere
Gra Græssere
Fil Filtratorer
Det Detrivorer
Pre Prædatorer
Omn Omnivore
? Ernæringstype ukendt
Den relative ernæringstype i vandløbsgrupperne fremgår af tabel 29. For overskuelighedens skyld behandles gr. 1a og gr. 1b sammen som gr. 1.
Det relative antal af iturivere (Shr) er størst i gr. 1 (25 %) og falder i gr. 2 (21 %) og gr. 3 (16 %). Melsted Å har kun 11 % af denne ernæringstype, mens Vaseå slet ingen har (0 %).
Antallet af græssere (Gra) er som middel omtrent ens i gruppe 1 og 2 (23-27 %), mens det er noget lavere (15 %) i gr. 3. Melsted Å har 21 % græssere, mens Vaseå kun har 13 %.
For filtratorerne (Fil) er det relative antal størst i gr. 1 (10 %), mens gr. 2 og gr. 3 kun har 4 % af denne ernæringstype. Melsted Å og Vaseå har hhv. 11 og 6 %.
Detrivorer (Det) har en ringe andel i gr. 1 og gr. 2 med hhv. 10 % og 6 %, mens ernæringstypen er langt hyppigere og udgør 21 % i gr. 3 og 21 % og 13 % i hhv. Melsted Å og Vaseå.
Prædatorerne (Pre) udgør som middel omtrent lige stor andel i gr. 1, gr. 2 gr. 3, nemlig mellem 25 % - 33 %. I Melsted Å er 32 % af taxa prædatorer, mens antallet af prædatorer i Vaseå er meget større, idet hele 56 % af taxa er prædatorer.
Det relative antal af omnivore taxa (Omn) er i alle grupper lavt, under 10 %, og det samme gælder for de taxa som det ikke har været muligt at henføre til en specifik ernæringstype. Til denne gruppe hører chironomidae, der antagelig er langt den hyppigst forekommende taxon antalsmæssigt.
Dendrogrammer og MDS plot på baggrund af similaritetsberegninger af ernæringstype fordelingen
På basis af inddelingen af de enkelte taxa i funktionelle fødegrupper har jeg foretaget similaritetsberegninger for at undersøge, om der var noget mønster i den måde, den biologiske struktur var sammensat på, vedrørende dette element. Beregningerne er foretaget for såvel Bray-Curtis Similaritet som Euclidean distance på råmaterialet, hvor den relative ernæringstype i % var angivet for de 22 vandløb, samt følgende varianter af transformation: prescence/abscence kvadratrod, 4. rod og log (x+1). Data input til beregningerne stammer fra tabel 4.
På basis af de beregnede similaritetsmatricer blev der lavet clusteranalyser og udskrevet dendrogrammer samt MDS plot. Det viste sig, at Euclidean distance beregningerne kom ud med de laveste stress værdier i MDS plottene. Fig. 248 viser dendrogrammet fra clusteranalysen baseret på beregninger af Euclidean distance med kvadratrodstransformation, samt det tilhørende MDS plot (fig. 249).
Vandløbene tilhørende gr. 1 samlede sig pænt i en cluster for sig (ude til højre i dendrogrammet), kun med interferens af enkelte vandløb fra gr. 2 og ”outsider”vandløbet 12 (Melsted Å). Til venstre for denne cluster findes en cluster udelukkende med gr. 2 vandløb, bortset fra et enkelt gr. 2 vandløb, og helt ude i venstre del ad dendrogrammet befinder der sig de resterende gr. 3 vandløb, foruden ”outsider” vandløbet 22 (Vaseå).
MDS plottet baseret på ovenstående beregninger viser centralt vandløbene i gr. 1 (grøn), omgivet af gr. 2 vandløb (rød) til venstre forneden på plottet, samt vandløb 12. Vandløb tilhørende gr. 3 samt ”outsider”vandløbet 22 (Vaseå) er hovedsagelig placeret mere spredt, ed fleste oppe og til højre i plottet.
Ovenstående figurer (fig. 248 og fig. 249) indeholder alene data vedrørende ernæringstyperne i vandløbene. Alligevel er vandløbene, specielt for de store og mellemstore sprækkedalsvandløbs vedkommende (gr. 1), samlede i en tæt hob, hvilket viser, at den biologske struktur i disse vandløb har mange lighedspunkter. Vandløbene i gr. 2, de små vandløb der kun sjældent tørrer ud, er rimeligt tæt samlede, mens gr. 3 vandløbene og ”outsider” vandløbene (specielt 22 Vaseå) er meget forskellige fra andre i gr. 3 og de øvrige vandløb i undersøgelsen.Referencer:
Brönmark, C.; Herrmann, J.; Malmqvist, B.; Otto, C. & Sjöström, P. (1984): Animal community structure as a function of stream size. Hydrobiologia 112: 73-79.
Moog O. (1995) (Ed.): Fauna Aquatica Austriaca. A comprehensive species inventory of Austrian aquatic organisms with ecological notes.Version 1995. Part 3b: Saprobic Valencies; Part 3c: Longitudinal Distribution Along Biocoenotic Regions; Part 3d: Functional-feeding guilds species level; Part 3e: Functional-Feeding Guilds Family/Genus Level.
.gif){kind=small}
Beskrivelse af Kobbeå vandløbssystemet
Sammenligning af Kobbeå med andre BORNHOLMSKE sprækkedalsvandløb
Sammenligning af Kobbeå med andre DANSKE vandløb
Effekten af reduceret vandføring
Effekten af høje vandføringer ("spates")