www.BIOkon.dk - Kobbeå - Effekten af spates

Effekten af høje vandføringer ("spates") på invertebratfaunaen

Det totale antal dyr i sparkeprøverne

Oversigt over eksperimentet

I perioden 14. oktober til 15. december 2002 gennemførtes et foreløbigt eksperiment for at fastslå effekterne af ”spates” på invertebratfaunaen.

Vandføringen i efteråret 2002 havde været lav indtil midten af oktober, hvor en intensiv regnperiode satte ind. Den 14. oktober (før spate) blev der taget en standard sparkeprøveserie (3 transecter á 4 dobbeltspark, jfr. DVFI) ved en vandføring på ca. 100 l/sek. I løbet af de næste 5 dage faldt der ca. 75 mm nedbør, hvilket fik vandføringen til at stige til maximalværdien på 5.600 l/sek den 19. oktober. Der blev fra og med 20. oktober taget standard sparkeprøver med 5-10 dages interval. En mindre spate, med en maximal vandføring på ca. 3.300 l/sek, fulgte efter den 18. november, hvorefter vandføringen i den næste måned gradvist reduceredes til ca. 160 l/sek. I alt blev der taget 9 serier standard sparkeprøver (á 3 transecter).

▲

Det totale antal dyr i sparkeprøverne

Det totale antal dyr i sparkeprøverne viste en tydelig sammenhæng med vandføringen. Fig. 217 viser vandføringen i perioden oktober 2002 til december 2002, mens fig. 218 viser middelantallet af individer per transect i sparkeprøverne i samme periode.

Inden spaten den 14-10-2002 var der knap 1.000 dyr per transect, hvorefter antallet af dyr per transect i de følgende 3 serier sparkeprøver under og efter spaten (20-10 til 30-10) reduceredes til omkring 200 dyr per transect. Antallet af dyr i de 2 følgende sparkeprøver efter spaten (4-11 og 15-11) viste, at antallet af dyr igen øgedes, således at det totale antal af dyr i sparkeprøverne 15-11 var omtrent det samme som før spaten.

18-11-2002 forekom atter en mindre spate episode med en maximal vandføring på ca. 3.300 l/s, og en sparkeprøve taget 2 dage efter viste, at det totale antal dyr i sparkeprøverne var reduceret med ca 40 % i forhold til før denne spate episode. Antallet af dyr i de følgende sparkeprøver (2-12 og 15-12) øgedes atter efter denne spate og nåede igen op på niveauet inden spate episoden.

På basis af sparkeprøverne fra de 3 transecter i hver prøveserie har jeg beregnet middel og SD, og af figuren ses, at der er stor usikkerhed omkring tallene. Der er dog ingen tvivl om tendenserne, nemlig at antallet af dyr reduceres væsentligt under spaten, og at der er god recovery efter spaten.

▲

Effekt af spate på arts/taxon niveau

Ved de 9 serier sparkeprøver indsamlet i den 2 måneders periode blev der i alt udsorteret og bestemt 15.600 dyr, fordelt på 66 taxa. I Appendix 01 findes faunalister for samtlige sparkeprøver (opdelt i transecter) i indsamlingsperioden.

For at anskueliggøre, hvorledes spaten påvirker de enkelte arter/taxa, betragtes i det følgende en kortere periode, nemlig fra 14-10-2002 (før spaten) og til 15-11-2002, hvor antallet af dyr overall atter var oppe på niveauet før spaten; den sekundære spate 17-11-2002 og efterfølgende recovery periode er således ikke medtaget. Grunden til, at jeg kun analyserer en mindre periode er, at de naturlige (livscyklusbaserede) ændringer i de enkelte arter/taxas antal må anses som minimale i den korte periode, frem for at se på hele den 2 måneders periode, som indsamlingen strakte sig over.

Fig. 219 viser antallet af dyr per sparkeprøve (3 transecter) i perioden 14-10-2002 til 15-11-2002. I figuren er kun medtaget de 15 hyppigste taxa, men de udgør til gengæld 95 % af det samlede antal dyr i perioden. For lettere at kunne skelne de forskellige taxas respons på state episoden, har jeg opdelt materialet i to grafer, således at fig. 219a viser antallet for dyr i sparkeprøverne for de 8 hyppigste taxa, mens fig. 219b viser antallet af dyr i sparkeprøverne for taxon 9-15 efter hyppighed. Bemærk de forskellige akser.

▲

Recovery

Figurerne viser, at antallet af individer indenfor samtlige taxa reduceres væsentligt som følge af spaten. Recovery efter spaten er imidlertid noget forskellig. For bedre at kunne analysere effekten af spaten, herunder recovery, er antallet af dyr inden spaten i sparkeprøven fra 14-10-2002 i fig. 220 sat til 100 %, og det relative antal individer i hver taxon er afsat som funktion af tiden.

Figur 220 viser, at det relative antal dyr i sparkeprøverne reduceres i forskellig grad, og at recovery efter spaten er meget forskellig for de enkelte taxoner. Men fælles for alle taxa gælder, at antallet reduceres væsentligt under spaten, og at antallet af individer indenfor alle taxa herefter øges, om end i variabelt omfang.

For bedre at kunne følge, hvordan de enkelte taxa reagerer efter spaten, og hvordan deres recovery forløber, har jeg opdelt fig. 220 i fig. 220a, der viser taxa med et recovery på ca. 100 % eller mere, samt fig. 220b, der viser taxa med et recovery på ca. 50 % og derunder.

Recovery på ca. 100 % eller derover

Flg. taxa (listet efter hyppighed i prøverne) havde et recovery på omkring 100 % eller større, se fig. 220a:

Baetis rhodani

Leuctra hippopus

Elmis aenea (la)

Gammarus pulex

Hydropsyche siltalai

Simuliidae

Elmis aenea (ad)

Hydracarina

Oulimnius tuberculatus (la)

Til denne gruppe skal måske også henregnes Limnius volckmari (la), der har et godt initialt recovery efter spaten, men som reduceres i antal senere (dette ses lettest på fig. 220b).

Generelt for denne gruppe er, at gruppen består af relativt store og/eller let bevægelige taxa: Baetis rhodani, Leuctra hippopus, Gammarus pulex, Hydropsyche siltalai og Hydracarina, samt at der er alle 3 arter af klobiller.

Recovery på ca. 50 % eller derunder

Følgende taxa har et recovery på ca. 50 % eller derunder (listet efter hyppighed i prøverne), se fig. 220b:

Silo pallipes

Oligochaeta

Chironomidae

Pisidium sp.

Ancylus fluviatilis

I denne gruppe forekommer især små og skrøbelige taxa (Oligochaeta og Chironomidae), samt arter, der er lidet mobile. Til sidstnævnte hører ærtemuslingen Pisidium sp. og Ancylus fluviatilus, og til dels også den lille ”belastede” vårflue, Silo pallipes.

▲