Porifera (dyriske svampe)

Familie Spongillidae

Ephydatia fluviatilis (Linné, 1758)

Oversigt. Der er ved de kvantitative indsamlinger i 1999-2000 kun registreret fund af Spongillidae i en enkelt stenprøve i september 1999.

Biologi. De fleste Spongillidae arter viser ingen tydelig afhængighed af bestemte økologiske faktorer. Generelt er de eurytherme, og strømhastigheden spiller ingen stor rolle. Til gengæld er de afhængige af tilstedeværelsen af passende mængder næringsstoffer, og mangler derfor i næringsfattige bjergbække og floder (Simon, 1978). Tendal (2004) anfører ligeledes, at de dyriske svampe udvikles dårligt under oligotrofe forhold, men oplyser også, at de heller ikke tvives under ekstremt eutrofe forhold.

Trofiske relationer.  Svampene er aktive filtratorer, der lever af de partikler, der optages fra vandstrømmen (Dall & Lindegaard, 1995). Flere vandløbsdyr ernærer sig parasitisk af dyriske svampe. Således er svampeflorvingen Sisyra fuscata (Fabricius, 1839) (Neuroptera) knyttet til dyriske svampe (og undertiden mosdyr), da de lever af at udsuge disse (Dall & Lindegaard, 1995; Elliott, 1996), og der findes også en art Chironomidae, der benytter Spongillidae som vært, Xenochironomus xenolabis Kieffer, 1916 (Tokeshi, 1995a). Sisyra fuscata er fundet i en god bestand i Svenskebæk i Læså systemet, men ikke i Kobbeå (pers. obs.).

Livscyklus. Formeringen kan være kønnet, idet der findes både tvekønnede og særkønnede arter, men også ukønnet ved ”gemmulae”, der er celleklumper med fast væg, der tjener som overvintringsorganer (Dall & Lindegaard, 1995). Man kan ikke tale om voltinisme i gængs forstand, da der er tale om kolonier, hvor væksten kan sammenlignes med thallus-vækst.

Udbredelse. Tendal (2004) har netop publiceret en artikel om udbredelse og nøgler til de danske ferskvandssvampe (Porifera). Fra Danmark kendes 4 arter, heraf kun 1 på Bornholm. Da spongillidae ikke er undersøgt særlig indgående, og der derfor sagtens kan findes flere arter på Bornholm, nævnes her de danske arter:

Spongilla lacustris (Linné, 1758), er ikke fundet på Bornholm, men er vidt udbredt i det øvrige Danmark i både stillestående og rindende vand med 37 fundlokaliteter indenfor de seneste 30 år. Farven er som regel grøn som følge af symbiotiske grønalger. Thallus kan være meget grenet med langstrakte udvækster på helt op til 30 cm i længden og 0,5-1 cm i diameter på eksemplarer fra stillestående vand, mens den typiske vandløbsform er med kortere og tykkere udvækster, der nogle gange helt kan mangle.

Eunapius fragilis (Leidy, 1851) er en art, der udelukkende er fundet i stillestående eller langsomt strømmende vand. Arten kendes ikke fra Bornholm, og i det øvrige Danmark er den fundet på Sjælland, Fyn, Nordlige Jylland og Thy på tilsammen 9 lokaliteter de seneste 30 år. Væksten er skør og består af tynde skorper på nogle cm i diameter, samt klumper på op til 3-4 cm diameter; Der udvikles aldrig grene, og farven er grå til gullig.

Ephydatia muelleri (Lieberkühn, 1856) er en vandløbsart, hvis thallus kompakt uden egentlige grene. Farven er gulbrun til mørkebrun, til tider grøn. Arten er fundet på Sjælland i Jylland og synes ikke at være særlig udbredt, da den kun er registreret fra 12 lokaliteter de seneste 30 år.

Ephydatia fluviatilis (Linné, 1758). Denne art (eller måske artskompleks?) er udbredt over store dele af Jorden, og i Danmark er den uden tvivl den mest almindelige af de 4 arter, idet den de seneste 30 år er registreret fra 50 lokaliteter over hele landet (bortset fra Vestjylland), heraf 4 fra Bornholm. Arten findes både i stillestående og strømmende vand, ja selv i brakvand op til 5 promille. Thallus er mere eller mindre tykke skorper, der af og til kan danne ret store klumpede masser, af og til med med korte udvækster. Thallus er ret blødt i strukturen, og farven som regel brunlig eller gullig, men kan også være grøn på grund af symbiotiske grønalger. 

Udbredelse på Bornholm. På Bornholm optræder Spongillidae sine steder i stor mængde, specielt under broer. Her kan de dække store flader af det faste substrat. I Kobbeå vandløbssystemet var Spongillidae således talrig under den gamle jernbanedæmning lige opstrøms Stavehøl, samt under Spagerbro højere oppe i vandløbssystemet omkring 1999. I efteråret 2003 besøgtes lokaliteten ved Stavehøl atter, og da var der kun lidt Porifera til stede. Bestanden af Porifera kan altså tilsyneladende variere meget fra år til år. Den største koncentration af Spongillidae på Bornholm har jeg set under Kæmpebro over Læså i eftersommeren 2003, hvor mange kvadratmeter vandløbsbund helt var dækket af svampe (pers. opl.).

Tendal (2004) nævner følgende 6 vandløbslokaliteter for fund af Ephydatia fluviatilis: Bobbeå v udløbet, 1981 (FJ leg.); Baggeå ved Bådstad, udløbet, 1981 (FJ leg.); Blykobbeå, Almindingen, 1961; Samsing Å (Tilløb til Bagå), ml. Rønne og Hasle, 1966; Grødby Å v. Saksebro, 1961; Øleå v. Rispebjerg, 1961. Hertil kommer 2 fund fra stillestående vand: Bastemose i Almindingen, 1971, og Iglemose i Almindingen, 1981 (F.J. leg.).

▲

Referencer:

Dall, P.C. & Lindegaard, C. (Eds.) (1995): En oversigt over danske ferskvandsinvertebrater til brug ved bedømmelse af forureningen I søer og vandløb. 5. udgave, 240 pp, Københavns Universitet, Ferskvandsbiologisk Laboratorium, Hillerød.

Elliott, J.M. (1996): British Freshwater Megaloptera and Neuroptera: A key with Ecological notes. Freshwater Biological Association, Scientific Publication no. 54, 69 pp.

Simon, L.K. (1978): Spongillidae (Porifera, Cornacuspongia). Pp 1-2 i: Illies, J. (Ed.): Limnofauna Europaea. A checklist of the Animals Inhabiting European Inland Waters, with Accounts of their Distribution and Ecology (except Protozoa), 2. Edition, Gustav Fischer Verlag, Stuttgart & New York.

Tendal, O.S. (2004): Nye fund, udbredelseskort og nøgle til danske ferskvandssvampe (Porifera). Flora & fauna 110(1): 1-10.

Tokeshi, M (1995a): Species interactions and community structure. Pp 297-335 i: Armitage P.; Cranston P.S.; Pinder L.C.V. (Eds.): The Chironomidae. The biology and ecology of non-biting midges. Chapman & Hall, 1995, 572 pp.

* FJ Frank Jensen, Naturhistorisk Museum, Århus

▲