Ptychopteridae (Glansmyg)

Fra Kobbeås nedre løb kendes 1 art:

Ptychoptera paludosa Meigen, 1804 

Abundans. Der blev kun fundet 4 individer af arten i månederne august, oktober, november og marts, svarende til en middelabundans på 1 ind./m2 (fig. 172). 

Livscyklus.  Hansen (1979; 1981) har studeret artens livscyklus og vækst i den nordsjællandske skovbæk Fønstrup Bæk P. paludosa har en 1-årig livscyklus med 4 larvestadier. Forpupningen foregår i april-maj i mudderet i vandløbets bredzone og varer i ca. 1 måned. Flyvetiden er kort. De første imagines blev i Fønstrup Bæk taget i begyndelsen af juni. Æggene klækkes kort tid efter at de er lagt, i perioden fra sidst i juni til begyndelsen af juli. De første tre larvestadier gennemleves hurtigt, og allerede i begyndelsen af november var 90 % af larverne i 4. stadium. Vinteren tilbringes således i 4. og sidste stadium.

Wolf & Zwick (2001) har i 1. ordens vandløbet Breitenbach i Tyskland studeret artens livscyklus og produktion over en 5-års periode, og resultaterne stemmer i det store og hele overens med Hansens resultater fra Fønstrup Bæk. Dog kunne de ved laboratorieeksperimenter vise, at puppeperioden var noget kortere, nemlig 14 dage ved 10 °C og 9 dage ved 14 °C. Flyveperioden varede 2 måneder og begyndte i perioden 16. maj – 30. maj, altså lidt tidligere end i Fønstrup Bæk. Artens abundans reduceredes stærkt efter en kraftig spate.

I Litauen faldt flyveperioden fra 22. maj til 20. august (Podenas, 1992), hvilket altså er lidt længere end hvad Hansen (1979;1981) fandt for populationen i Fønstrup Bæk.

Habitat. Ptychoptera arterne lever generelt på lavt vand i damme, søer og vandløb, hvor de mere eller mindre lever nedgravede i blødt sediment (Dall & Lindegaard, 1995). Andersson (1997) angiver, at dyrene er afhængige af at kunne nå vandoverfladen med bagkropsspidsen, der fungerer som ånderør. Dette er dog ikke generelt tilfældet. Wolf & Zwick (2001) har vist, at 4. stadie larver uden problemer lever på vanddybder op til 25 cm i perioden oktober til marts. I maj måned bevæger larverne sig imidlertid ind på helt lavt vand for at forpuppe sig, idet larver, der ikke har adgang til luft kort inden forpupningen, ikke overlever. Tilstedeværelsen af larver i stenprøver i Kobbeå i perioden august-marts viser da også, at arten sagtens kan leve helt vanddækket.

Der kendes 7 arter indenfor slægten i Danmark (Wagner, 1978). Af de 4 almindeligste danske vandløbsformer indenfor slægten er Ptychoptera albimana og P. contaminata kendt for at danne masseforekomster i organisk belastede vandløb, mens P. lacustris og P. paludosa må betragtes som rentvandsformer, hvis største udbredelse finde i mindre ubelastede skovvandløb. P. minuta er en art, der er knyttet til højproduktive søers bredzone, mens P. longicauda og P. scutellaris er meget sjældne og er kun fundet i enkelte eksemplarer som imagines i Jylland (Hansen, 1981). P. paludosa kun var til stede i ganske ringe antal i Kobbeå, mens artens abundans i Fønstrup Bæk var væsentlig højere, og arten havde i kraft af individernes relativt store størrelse kvantitativ betydning for sekundærproduktionens størrelse (Hansen, 1979). P. paludosa er den almindeligste art indenfor slægten i danske vandløb (Hansen, 1981).

Ernæring. Larverne lever af detritus med et højt bakterieindhold. Larvernes fødeoptagelse er meget selektiv, idet deres fækalier indeholder 4-18 gange så meget organisk stof, som der findes i det sediment, de lever i (Wolf, Zwick & Marxsen, 1997). Brown & Diamond (1984) har vist, at Ptychopteridae også kan ernære sig af ådsler i form af ørredæg.

Udbredelse. P. paludosa er udbredt over det meste af Europa, og findes i alle vore nabolande (Wagner, 1978).

Udbredelse på Bornholm. Larver af P. paludosa er fundet i en række bornholmske vandløb, mens den nærtstående art P. lacustris tilsyneladende er mindre udbredt (BRK, 2001).

▲

Referencer:

Andersson, H. (1997): Diptera Ptychopteridae, Phantom Crane Flies, pp 193-207 i: Nilsson A.N. (Ed.): Aquatic Insects of North Europe – A taxonomic Handbook. Vol. 2. Odonata – Diptera. Apollo Books, Denmark.

BRK (2001): Bornholms Regionskommune har opbygget en database over de vandløbsdyr, der er registret i forbindelse med regionskommunens miljøovervågning. Databasen opdateres løbende, og seneste opdatering er 1-9-2001.

Brown, A.F. & Diamond, M. (1984): The consumption of Rainbow trout (Salmo gairdneri Richardson) eggs by macroinvertebrates in the field. – Freshwater Biology 14(2): 211-215.

Dall, P.C. & Lindegaard, C. (Eds.) (1995): En oversigt over danske ferskvandsinvertebrater til brug ved bedømmelse af forureningen I søer og vandløb. 5. udgave, 240 pp, Københavns Universitet, Ferskvandsbiologisk Laboratorium, Hillerød

Hansen, S.B. (1979): Livscyklus og vækst hos to arter af Ptychoptera (Diptera, Nematocera) i en dansk bæk. – Ent. Meddr. 47: 33-38

Hansen, S.B. (1981): Bestemmelsesnøgle til larver af danske Ptychopteridae (Diptera, Nematocera), med noter om arternes habitatpræferencer. – Ent. Meddr. 49: 59-64.

Podenas S. (1992): Tipulidae, Limoniidae, Cylindrotomidae, trichoceridae and Ptychopteridae of Lithuania. – Acta Zool. Cracow. 35(1): 147-156.

Wagner, R. (1978): Familie Ptychopteridae. pp. 386 i: Illies, J. (Ed.): Limnofauna Europaea. A checklist of the Animals Inhabiting European Inland Waters, with Accounts of their Distribution and Ecology (except Protozoa), 2. Edition, Gustav Fischer Verlag, Stuttgart & New York, p 386.

Wolf, B. & Zwick, P. (2001): Life Cycle, Production and Survival Rates of Ptychoptera paludosa (Diptera: Ptychopteridae). – Internat. Rev. Hydrobiol. 86(6): 661-674.

Wolf, B.; Zwick, P. & Marxsen, J. (1997): Feeding ecology of the freshwater detrivore Ptychoptera palusosa (Diptera, Nematocera). – Freshwater Biology 38: 375-386.

▲