.jpg) |
Vandløbsøkologiske studier af invertebratfaunaen i - et typisk bornholmsk sprækkedalsvandløb af Preben Kristensen pk@ringeby.dk |
.JPG) |
Abundans af overordnede taxa/grupper
Abundans af de enkelte taxa: Hvilke dominerer faunaen?
Sparkeprøver og andre indsamlinger på prøvestrækningen
_________________________________________________________
Faunaen generelt (kvantitative indsamlinger 1999-2000)
Ved de kvantitative prøvetagninger blev der indsamlet 24.416 dyr. Der blev ved udsorteringen skelnet mellem 101 taxa. Heraf dominerede Chironomidae med 31 taxa, efterfulgt af Trichoptera med 13 taxa, Coleoptera med 8 taxa, Simuliidae med 10 taxa, Oligochaeta med 7 taxa, Plecoptera med 5 taxa, samt Hirudinea og Crustacea hver med 4 taxa. Herudover blev der fundet 20 grupper, hver med 1-2 systematiske enheder.
Den samlede abundans i de kvantitative stenprøver i prøveperioden fra april 1999 til april 2000 var i middel 7.747 dyr/m2 og varierede over året med faktor 3,7 fra det laveste antal 3.663 dyr/m2 i februar 2000 til det maximale antal på 13.604 dyr/m2 i april 2000. Tabel 01 viser abundansen (antal/m2) af samtlige taxa fra de kvantitative stenprøver i 1999-2000.
På årsbasis dominerede Chironomidae antalsmæssigt med i alt 33,7 % af den samlede fauna. Ephemeroptera med kun en enkelt art, Baetis rhodani, var stærkt repræsenteret med 17,1 %, Oligochaeta tegnede sig for 11,8 %, Plecoptera 7,5 %, Mollusca (hvoraf Ancylus var stærkt dominerede) 6,8 %, Crustacea (hvoraf Gammarus dominerede) 4,7 %, Simuliidae 4,1 % og Coleoptera 3,1 %. De resterende systematiske enheder udgjorde hver under 1 % af det samlede antal dyr i de kvantitative prøver (Tabel 02). Ovenstående relative angivelser af faunasammensætningen er beregnet på basis af abundansen i ind./m2 i de 12 prøveserier i perioden april 1999 til april 2000. Fig. 054 og fig. 055 viser hhv. den antalsmæssige og den relative tæthed (i %) af dominerende taxonomiske grupper. Indenfor flere af de overordnede taxa ses en tydelig årsvariation. Således har Chironomidae et maximum om foråret og et mindre i eftersommeren (august-september). Ephemeroptera har et maximum i abundansen i juni-juli, og i perioden fra oktober til marts er abundansen ligeledes stor. Oligochaeta har et markant maximum i maj, mens abundansen er meget lav i juni-juli. Abundansen for Trichoptera topper i perioden august-december. For Mollusca ses at der er meget få dyr om foråret (maj-juni), hvorefter abundansen er jævnt stigende fra juli og frem til det tidlige forår. Endelig bemærkes de to maxima for abundansen af Simuliidae i hhv. juli og oktober-november.
Abundans af de enkelte taxa: Hvilke dominerer faunaen?
Tabel 03 viser abundansen af de enkelte taxa, opstillet i rækkefølge efter faldende abundans. Den hyppigste taxon var 1. Baetis rhodani med 17,1 % af den samlede fauna, og det var mere end det dobbelte af den næsthyppigste, dansemyggen 2. Diamesa insignipes med 7,6 % af den samlede fauna. Herefter følger en række arter/taxa, med hver ca. 5 % af faunaen: 3. Ancylus fluviatilis, 4. Naididae, 5. Orthocladius sp., 6. Tubificidae og 7. Gammarus pulex. De nævnte 7 mest dominerende taxa udgør 53 % af den samlede fauna. Af disse er 1., 2. 3. og 7. karakteristiske faunaelementer fra uforurenede, kølige vandløb, mens de øvrige taxa udgøres af Naididae og Tubificidae, der som gruppe regnes for at være opportunister, og endelig er der Orthocladiinae, der har såvel rentvandsarter som mere tolerante arter.
De næste 7 taxa, ordnet efter hyppighed, udgør tilsammen knap 25 % af faunaen (kumuleret fra 53 % - 76 %). Det drejer sig om arter/taxa, hvis abundans hver især udgør 3-4 % af den samlede fauna. Af disse er de to slørvingearter: 8. Leuctra hippopus og 10. Leuctra fusca, den netspindende vårflue 13. Hydropsyche siltalai, 3 slægter af chironomidae: 9. Tvetenia, 11. Corynoneura og Polypedilum, samt kvægmyggen 12. Simulium ornatum (sp. gr.). Af disse 7 taxa er de to Leuctra arter at finde i NG 1 og Hydropsyche siltalai i NG 3 i DVFI. Dansemyggeslægten Tvetenia udgøres udelukkende af vandløbsarter, hvoraf i hvert fald Tvetenia bavarica/discoloripes er hyppig i kilder. Simulium ornatum er en art (gruppe), der er kendt for at danne masseforekomster i forurenede vandløb.
De følgende 7 arter (15. – 21.) udgøres af arter, der hver især udgør mellem 1,3 % -2,1 % af den samlede fauna, kumuleret fra 75,5 % - 87,8 %. I denne gruppe findes flest rentvandsarter: 15. Tinodes pallidulus; 17. Elmis aenea (la); 18. Silo pallipes og 20. Rhyacophila nubila. De øvrige 3 taxa udgøres af chironomidae slægterne 16. Microtendipes; 19. Thienemanniella og 21. Micropsectra. Heraf må de første to betegnes som tilhørende rentvandsfaunaen, mens Micropsectra er en slægt, hvis individer kan optræde i masseforekomster i ”Micropsectra samfund” sammen med et par andre arter med præferens for siltede vandløbsafsnit.
Sparkeprøver og andre indsamlinger på prøvestrækningen
Ud over de kvantitative prøver i 1999-2000 er der i perioden 1999-2003 foretaget sparkeprøver og andre indsamlinger, hvorved nye arter/taxa er tilføjet listen over tilstedeværende dyr på prøvestrækningen.
Til brug for opslag m.v. har jeg fremstillet en systematisk ordnet oversigt over ernæringstyper (Tabel 04) og livscyklus (Tabel 05).
|
|
Vandløbsøkologiske studier af invertebratfaunaen i - et typisk bornholmsk sprækkedalsvandløb af Preben Kristensen pk@ringeby.dk |
|
.gif){kind=small}