.jpg) |
Vandløbsøkologiske studier af invertebratfaunaen i - et typisk bornholmsk sprækkedalsvandløb af Preben Kristensen pk@ringeby.dk |
.JPG) |
Tipuloidea (Stankelben)
Flg. arter/taxa vil blive omtalt:
__________________________________________
Familie: Tipulidae (Stankelben) – Larver med 6 lober
Tipula maxima? Poda, 1761 (Syn. Tipula rivosa; Syn. Tipula gigantea)
Oversigt. Der blev ikke taget individer af disse store Tipulidae ved de kvantitative indsamlinger, men i sparkeprøver 29-11-99 og 15-3-02 blev der taget fuldvoksne (st. IV) larver, formentlig tilhørende arten Tipula maxima.
Livscyklus, litteraturreferencer. I Mellemeuropa har T. maxima en univoltin livscyklus, og flyveperioden strækker sig over perioden fra begyndelsen af maj til midt i august, senest i bjergegne (Caspers, 1980). I Sydeuropa er flyveperioden noget længere, nemlig fra marts til oktober, med to distinkte maxima fra ultimo maj – primo juni og igen ultimo juli (Vermoolen, 1983), men det fremgår ikke, om der evt. kan være tale om en bivoltin livscyklus; det korte interval mellem de to maxima er dog formentlig ikke nok til at gennemføre en fuld livscyklus. I det nordlige udbredelsesområde angiver Vermoolen (1983) flyveperioden til perioden fra medio april – ultimo juli.
Tipula maxima har 4 larvestadier. Larverne vokser i løbet af sommeren hurtigt til, idet de første st. IV larver blev fundet i september måned i en mellemeuropæisk bæk. Overvintringen fandt sted i dette stadie. De første pupper fandtes fra midten af april. I laboratoriet varede puppestadiet ca. 15 dage, og imaginalstadiet var ligeledes kort (5-15 dage) (Caspers, 1980). Fund af pupper så sent som i august-september måned i en mellemeuropæisk bæk kan principielt indicere, at en mindre del kan overvintre i dette stadie, således at livscyklus er delvis bi- og semivoltin, men da der ikke er fundet pupper om vinteren, står spørgsmålet om denne type livscyklus åbent (Caspers, 1980).
Habitat. Larverne er semiakvatiske. De træffes i mudder og meget våd jord langs bredder af stående og strømmende vand; larverne må konstant være i direkte kontakt med luftens ilt via overfladen (Caspers, 1980; Vermoolen, 1983), hvilket formentlig er grunden til, at arten ikke er repræsenteret i de kvantitative stenprøver fra Kobbeå.
Ernæring. T. maxima ernærer sig som ituriver af CPOM og har visse steder en ikke ringe betydning i nedbrydningen af allochtont bladmateriale (Caspers, 1980).
Udbredelse. Arten er vidt udbredt over det meste af Europa (Theowald, 1978; Vermoolen, 1983).
Udbredelse på Bornholm. Udbredelsen er dårligt kendt, da larverne kun sjældent indsamles i forbindelse med sparkeprøver på grund af deres semiakvatiske habitat.
Triogma trisulcata (Schummel, 1829)
Arten blev ikke taget ved de kvantitative prøvetagninger i 1999-2000, men der er taget en larve i en sparkeprøve mrk. ”S57, sp. 1/3” den 25-10-2002 i forbindelse med en undersøgelse af, hvorledes spates påvirker invertebratfaunaen.
Denne familie har kun 2 danske vandlevende arter, der er lette at adskille. Den anden danske vandlevende art er Phalacrocera replicata (L), og den skelnes fra T. trisulcata ved de meget længere udvækster på ryggen. Skitser af de to arter er gengivet på fig. 196 i Dall et al. (1995).
Livscyklus. Podenas (1992) har i Litauen taget imaginalstadiet i en kort periode fra 3. maj til 13. maj. Livscyklus er formentlig 1-årig.
Habitatkrav og fødebiologi. Der vides kun meget lidt om artens habitatkrav og fødebiologi. Om biologien skriver Dall et al (1995), at de vandlevende Cylindrotomidae arter lever i mospuder i søer og damme. Tilstedeværelsen i Kobbeå skyldes derfor uden tvivl, at dyret er driftet ned på prøvestrækningen fra opstrøms liggende strækninger og/eller tilknyttede søer.
Udbredelse. Arten er ikke videre udbredt og findes i det centrale Frankrig, Storbritannien, Nordlige Tyskland, Polen, Danmark, Sverige, Finland og Balticum (Theowald, 1978).
Underfamilie af Limoniidae: Eriopterinae - Larver med 5 lober
Familie: Limoniidae (Stankelben)
Eriopterinae indet.
Oversigt. Der blev taget 9 individer tilhørende underfamilien, hvilket svarer til en middelabundans på 3 ind./m2 (fig. 168). På baggrund af dette sparsomme materiale kan der ikke udledes noget sikkert vedr. livscyklus.
Ernæring. Larverne er herbivore (Dall & Lindegaard, 1995).
Miljøkrav. Eriopterinae anvendes ikke til forureningsbedømmelse.
Underfamilie af Limoniidae: Hexatominae - Larver med 4 lober
Oversigt. Der blev kun taget 10 individer tilhørende underfamilien, svarende til en middelabundans over året på 3 ind./m2 (fig. 169). Der kan på baggrund af det foreliggende materiale ikke udledes noget sikkert vedr. livscyklus.
Ernæring. Larverne er oftest rovdyr (Dall & Lindegaard, 1995).
Miljøkrav. Eriopterinae anvendes ikke til forureningsbedømmelse, og på grund af bestemmelsesmæssige problemer vides kun lidt om artens miljøkrav og biologi.
Underfamilie af Limoniidae: Pediciinae – Larver med 2 lober
Dicranota sp.
Abundans. Med undtagelse af oktober fandtes larver i alle årets måneder (fig. 170). Der blev i alt taget 55 individer ved de kvantitative indsamlinger, hvilket svarer til en middelabundans på 16 ind./m2. Abundansen øgedes fra november og frem til marts-april, hvor den toppede med ca. 40 ind./m2, hvorefter antallet atter reduceredes og stabiliseredes på et niveau omkring 10 ind./m2 resten af året.
Systematik. Der er ikke gjort forsøg på bestemmelse af Pediciinae. Der findes i Nordeuropa 17 arter, og heraf er de 12 af arterne registreret fra Danmark (Reusch & Oosterbroek, 1997).
Livscyklus i Kobbeå. Den markante reduktion i antallet af larver fra maj måned antyder, at flyvetiden ligger fra maj og frem til efteråret, men da der ikke er foretaget målinger af larvernes størrelse, og da der kan være tale om flere arter, er denne tolkning meget usikker.
Livscyklus, litteraturreferencer. De fleste arter har en eller to generationer om året, men der er stor variation, både artsmæssigt og i forhold til lokalitetens miljøbetingelser, idet en generation kan vare fra kun 1½ måned og helt op til 4 år (for arktiske arter). En typisk livscyklus består af et kort ægstadie (6-14 dage), 4 larvestadier, et kort puppestadie (5-12 dage) og endelig et relativt kort adult stadie (Reusch & Oosterbroek, 1997).
Ernæring. Larverne er rovdyr (Dall & Lindegaard, 1995).
Udbredelse på Bornholm. Pediciinae (Dicranota) findes i de fleste vandløb på Bornholm.
Referencer:
Caspers, N. (1980): Zur Larvenentwicklung und Produktionsbiologie von Tipula maxima Poda (Diptera, Nematocera, Tipulidae). – Arch. Hydrobiol./Suppl. 58(3): 273-309.
Dall, P.C. & Lindegaard, C. (Eds.) (1995): En oversigt over danske ferskvandsinvertebrater til brug ved bedømmelse af forureningen I søer og vandløb. 5. udgave, 240 pp, Københavns Universitet, Ferskvandsbiologisk Laboratorium, Hillerød.
Reusch, H. & Oosterbroek, P. (1997): Diptera Limoniidae and Pediciidae, Short-palped Crane Flies. Pp 105-132 i: Nilsson A.N. (Ed.): Aquatic Insects of North Europe – A taxonomic Handbook. Vol. 2. Odonata – Diptera. Apollo Books, Denmark
Theowald, B. (1978). Tipulidae und Cylindrotomidae. Pp 363-366 i: Illies, J. (Ed.): Limnofauna Europaea. A checklist of the Animals Inhabiting European Inland Waters, with Accounts of their Distribution and Ecology (except Protozoa), 2. Edition, Gustav Fischer Verlag, Stuttgart & New York.
Vermoolen, D. (1983): The Tipula (Acitipula) maxima group (Insecta, Diptera, Tipulidae). I. Taxonomy and Distribution. – Bijdragen tot de Dierkunde, 53(1): 49-81
|
|
Vandløbsøkologiske studier af invertebratfaunaen i - et typisk bornholmsk sprækkedalsvandløb af Preben Kristensen pk@ringeby.dk |
|
.gif){kind=small}