Turbellaria (fimreorme)

Tricladida (fimreorme med 3-grenet tarmsystem)

Fra Bornholm er registreret 4 arter triclade fimreorme, og heraf er 2 arter kendt fra Kobbeå vandløbssystemet:

Dendrocoelum Lacteum

Polycelis tenuis

Dugesia lugobris (NB ikke fundet i Kobbeå)

Crenobia alpina (NB ikke fundet i Kobbeå

_______________________________________________

Dendrocoelum lacteum (O.F. Müller, 1774)

Oversigt. Der blev kun taget et enkelt individ af arten ved de kvantitative prøvetagninger, og artens tilstedeværelse på lokaliteten er ikke typisk. Fig. 056 viser abundansen og 95 % CL.

Livscyklus, litteraturreferencer. Livscyklus er univoltin. I Britiske søpopulationer fandtes adulte individer i perioden januar-maj, der blev fundet kokoner i april-juni og unge fladorme i juni-juli (Reynoldson & Young, 2000). De gamle dyr dør kort efter at have ynglet (Herrmann, 1979). Temperaturen anses som vigtigste faktor, der trigger parringsadfærden og dermed kokondannelsen hos de særkønnede dyr (Reynoldson, 1978).

Habitat og miljøkrav. Arten forekommer især i eutrofe søer, men også på vandløbsstrækninger med ringe strøm og rigelig føde (Reynoldson & Young, 2000). 

Trofiske relationer. Artens udbredelse er tæt knyttet til udbredelsen af Asellus aquaticus, der er dens vigtigste fødeemne (de Silva, 1976a; Herrmann, 1979; Macan & de Silva, 1979), men andre invertebrater såsom Gammarus, oligochaeter og chironomider spiller også en rolle som fødeemner (Reynoldson & Young, 2000). Byttet bliver indfanget i fimreormens slimspor (de Silva, 1976b; Macan, 1977) og fortæres ved udsugning gennem det udkrængelige svælg. Selv efterstræbes D. lacteum bl.a. af hundeiglen Erpobdella octoculata (Dall, 1983), Trichoptera larver og dovenfluelarven Sialis lutaria (Reynoldson & Young, 2000), og heraf må førstnævnte anses for at være langt den vigtigste prædator for planarier i Kobbeå.

Udbredelse. Arten er vidt udbredt over hele Europa (Dahm & Geurbault, 1978). På Bornholm findes arten i mange søer, samt i langsomtflydende vandløb og er langt den mest udbredte art af fimreormene på øen (pers. opl.). I Kobbeå systemet er arten således talrig på de øvre, regulerede strækninger med ringe strømhastighed, fx under stenbelægningen ved Spagerbro. På denne strækning er der rigelige mængder af føde i form af vandbænkebidere, Asellus aquaticus (pers. opl.). Når der ikke er flere på den nedre strækning af Kobbeå kan det dels skyldes den stærke strøm under de jævnlige spates, dels at deres fødegrundlag, Asellus aquaticus, kun er til stede i ringe antal. Og endelig må det formodes, at hundeiglerne Erpobdellidae i høj grad er med til at holde bestanden af D. lacteum nede.

▲

Polycelis tenuis Ijima, 1884

Udbredelse. Arten blev ikke taget på prøvestrækningen i 1999-2000, men jeg har i juli 2002 taget den højere oppe i Kobbeå vandløbssystemet, ved Lille Spagergård.  Polycelis tenuis er tidligere registreret af BRK i Kobbeå vandløbssystemet i Spagerå ved Spagerbro i marts 1997. Desuden har BRK registreret den i flg., efter bornholmske forhold, større vandløb: Bobbeå, Døndal Å, Tingsted Å, Muleby Å og Grødby Å, samt i de mindre vandløb Nørrebæk og Søbækken ved Nexø (BRK, 2001).

Livscyklus, litteraturreferencer. Livscyklus er univoltin og omtrent som hos D. lacteum. Til forskel fra D. lacteum, der dør efter at have ynglet, menes P. tenuis at kunne yngle flere gange (Reynoldson & Young, 2000).  I Britiske populationer fandtes den maksimale abundans af adulte yngledygtige individer i perioden januar-april, kokoner fandtes i perioden april- juni, og unge individer fra maj-august (Reynoldson & Young, 2000).

Habitat. Det foretrukne habitat er søer og damme, men findes også i roligere partier af vandløb (Reynoldson, 1978).

Ernæring. Føden består overvejende af oligochaeter, men en lang række invertebrater, heriblandt Asellus, Gammarus, snegle, chironomider, døgnfluer, slørvinger og vårfluer, indgår også i føden (Reynoldson & Young, 2000).

▲

Andre fladorme fra Bornholm:

Dugesia lugobris (O. Schmidt)

Denne art er af BRK registreret fra Døndal Å i Døndalen, Sdr. Borgedal og fra et tilløb fra Vestermarie til Blykobbe Å systemet (BRK, 2001). Der foreligger ikke belægseksemplarer, så oplysningerne skal tages med forbehold. Artens foretrukne habitat er på undersiden af sten og planter i mineralrige søer og grøfter, og kan også findes i rolige partier af vandløb (Reynoldson, 1978; Wiberg-Larsen, 1986). Arten lever i overvejende grad af snegle, mens oligochaeter, Asellus og Gammarus også tages i laboratorieforsøg, hvor den desuden også har vist kannibalistisk adfærd, samt præderet på andre tricladier, specielt Polycelis nigra (Reynoldson & Young, 2000). Artens økologi er dårligt kendt, og menes at ligne dens slægtning, D. polychroa, med hvem den ofte forveksles. D. polychroa er univoltin, og maximumabundans af yngledygtige adulte individer fandtes i maj-juli, der fandtes kokoner i juni – medio august og yngel i juli-august (Reynoldson & Young, 2000).  

▲

Crenobia alpina (Dana, 1766)

Crenobia alpina er på Bornholm udelukkende fundet i kilder og kildebække. BRK har således fundet arten i kilder ved udløbet af Grødby Å, Kilden ved Bjerregård (Øle Å), en kilde ved Nørrevadsbro (Øle Å), samt en kildebæk i Sdr. Borgedal (Bobbeå) (BRK, 2001). På samtlige disse lokaliteter, bortset fra førstnævnte, fandtes den i øvrigt sammen med Wormaldia occipitalis, der udelukkende er knyttet til kildebække (Jensen, 1981). Senest er P. alpina fundet nær udløbet af Mølledal Bæk mellem Arnager og Sose i foråret 2001, bl.a. sammen med Simulium costatum, der er en notorisk kildeart (pers. obs.). Ved et besøg på lokaliteten i februar 2002 var vandløbet dækket af lammehaler, og P. alpina blev ikke genfundet. Simulium costatum var dog til stede.

Arten har tidligt tiltrukket sig opmærksomhed på Bornholm, idet øens isolerede beliggenhed var et stærkt indicium for teorien om, at arten er en istidsrelikt, der i dag kun findes i spredte populationer i kolde kilder. Thienemann (1906; 1906a) fandt arten i Alperne, samt i isolerede bestande langt derfra, bl.a. på Rügen og på Møn, men fandt den trods eftersøgning ikke på Bornholm ved sit besøg på øen i 1905. I 1918 fandt von Hofsten (1920) imidlertid P. alpina på 4 lokaliteter på Nordbornholm. Lundblad (1925) har videre beskæftiget sig med artens biologi, udbredelse og krav til levestedet, og bekræfter Thienemanns og von Hofstens teori om, at arten bør betragtes som en istidsrelikt. Arten var i 1920-erne kendt fra 6 lokaliteter langs Bornholms nordkyst, mellem Gudhjem og Hammeren, men status for udbredelsen af disse bestande i dag er ukendt. C. alpina tolererer ikke temperaturer over 15 °C, selv i korte tidsrum (Reynoldson, 1978).

Ud over at arten udelukkende findes i kilder og kildebække, indtager den også en særstilling ved, udover den kønnede formering, at kunne reproducere sig ukønnet ved deling og regeneration. Den kønnede formering foregår om vinteren i december-februar, mens den ukønnede formering finder sted om sommeren (Reynoldson & Young, 2000). Føden udgøres af Oligochaeter, Gammarus, chironomide- og vårfluerlarver samt slørvingenymfer (Reynoldson & Young, 2000).

▲

Referencer:

BRK (2001): Bornholms Regionskommune har opbygget en database over de vandløbsdyr, der er registret i forbindelse med regionskommunens miljøovervågning. Databasen opdateres løbende, og seneste opdatering er 1-9-2001

Dahm, A.G. & Geurbault, N. (1978): Tricladida et Temnocephalida (Turbellaria). Pp 16-20 i: Illies, J. (Ed.): Limnofauna Europaea. A checklist of the Animals Inhabiting European Inland Waters, with Accounts of their Distribution and Ecology (except Protozoa), 2. Edition, Gustav Fischer Verlag, Stuttgart & New York.

Dall, P.C. (1983): The natural feeding and ressource partitioning of Erpobdella octoculata (L.) and Erpobdella testacea Sav. – Int. Rev. ges. Hydrobiol. 68: 473-500.

 Herrmann, J. (1979): Population dynamics of Dendrocoelum lacteum (O.F. Müller) (Turbellaria, Tricladida) in a South Swedish lake. – Arch. Hydrobiol. 85(4): 482-510.

Hofsten, N. von (1920): Planaria alpina som glacialrelikt på Bornholm jämte några ord om landfaunaens invandring till Bornholm. – Vid. Meddel. Fra Dansk Naturhistorisk Foren, Bd. 71: 39-75

Jensen, F. (1981): Faunalister fra Bornholmske vandløb m.m. i forbindelse med projektet ”Faunainteresser i danske vandløb” (upublicerede) - Se Jensen & Jensen (1984).

Lundblad, O. (1925): Planaria alpina (Dana) als Glazialrelikt im Südschweden und auf Bornholm. – Vid. Meddl. Fra Dansk Naturhist. Foren. LXXX: 429-444

Macan, T.T. (1977): The influence of predation on the composition of fresh-water animal communities. – Biol. Rev. 52: 45-70.

Macan, T.T. & de Silva, P.K. (1979): On the occurrence of Dendrocoelum lacteum (Müller) and Asellus aquaticus (L.) as predator and prey in the stony substratum of Windermere. – Arch. Hydrobiol. 86(1): 95-111.

Reynoldson T.B. (1978): A key to British species of freshwater Triclads. Freshwater Biological Association, Scientific Publication No. 23, 2^nd (revised) edition, 31 pp.

Reynoldson T.B. & Young, J.O. (2000): A key to the freshwater triclads of Britain and Ireland with notes on their ecology. Freshwater Biological Association, Scientific Publication No. 58, 72 pp)

Silva de, P.K. (1976a): The factors affecting the feeding of Dendrocoelum lacteum (Müller) (Turbellaria, Tricladida) on Asellus Aquaticus (L.) (Crustacea Isopoda). – Arch. Hydrobiol. 77: 347-374.

Silva de, P.K. (1976b): The importance of the mucus of Dendrocoelum lacteum (Müller) (Turbellaria, Tricladida) in community existence. – Arch. Hydrobiol. 78: 363-374.

Thienemann, A. (1906): Planaria alpina auf Rügen und die Eiszeit. – X jahresber. der Geogr. Ges. zu Greifswald 1906

Thienemann, A. (1906a): 2. Die Alpenplanarie am Ostseestrand und die Eiszeit. – Zool. Anz. 30: 499-504.

Wiberg-Larsen, P. (1986): Fimreormen Polycelis felina (Dayell) i Danmark. – Flora og fauna 92(3-4): 81-84.

▲